Compliance-tjek af din hjemmeside

13. marts 2024

Compliance-tjek af din hjemmeside

Har din virksomhed en hjemmeside, indsamler den sikkert personoplysninger. Indsamler den personoplysninger, er din virksomhed omfattet af GDPR og cookiebekendtgørelsen, og som ejer af en hjemmeside har du ansvaret for, at hjemmesiden er lovlig.

Hos Roesgaard oplever vi, at mange virksomheder ikke har overblik over disse regler og desværre med den konsekvens, at mange hjemmesider indsamler personoplysningerne ulovligt. Læs med her, og bliv klogere på reglerne, og hvordan vi kan hjælpe:
 

Du har nok hørt om ord som ”cookiebanner”, ”cookies”, ”gyldigt samtykke” mv. Men hvornår skal du som dataansvarlig egentlig opsætte cookiebanner, og hvornår er et samtykke gyldigt?

Som dataansvarlig har du – når du indsamler personoplysninger om dine hjemmesidebesøgende – en pligt til at sikre dig, at personoplysningerne behandles med afsæt i et ”lovligt grundlag”, men hvornår har du sidst fået vished om, at din hjemmeside lever op til GDPR-reglerne og dermed er lovlig?
 

Nyeste praksis viser, at møder Datatilsynet en ”non-compliant hjemmeside”, vil Datatilsynets fund blive offentliggjort på Datatilsynets hjemmeside, og efter en konkret vurdering kan en bødeindstilling blive en aktualitet, som tilfældet var i denne sag: Texas Andreas Petersen A/S indstilles til bøde (datatilsynet.dk)

Det lyder ikke rart vel; hverken med den dårlige omtale eller de økonomiske sanktioner? Det kræver ikke engang et fysisk tilsyn fra Datatilsynet for at kunne konstatere en non-compliant hjemmeside. Datatilsynet kan blot logge ind på din hjemmeside og tjekke for (manglende) overholdelse af GDPR og cookiebekendtgørelsen.
 

De fleste virksomheder regner med, at deres hjemmeside er ”født” med de rigtige cookies, og at den dermed er lovlig, men flere undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet.  

Hos Roesgaard vil vi gerne komme denne problematik til livs, og vi tilbyder derfor følgende:

  1. Compliance-tjek af virksomhedens hjemmeside, herunder gennemgang af nuværende cookie-setup, om reglerne for samtykke efterleves mv.
  2. På baggrund af det foretagne compliance-tjek kommer vi med en plan for udbedring af mangler, således din virksomheds hjemmeside fremover efterlever GDPR og cookiebekendtgørelsen.
  3. Udarbejdelse af ”privatlivspolitik” således din virksomhed bl.a. lever op til GDPR’s regler om oplysningspligt.

 

Kontakt os på telefon: 76 28 24 09 for en nærmere drøftelse af ovenstående.

Skrevet af:

Jesper Lynge Thomsen

Jesper Lynge Thomsen

Management Consultant

75 62 99 99  ·  jt@roesgaard.dk