Digitale klimaaftryk er en overset belastning i ESG-rapportering
15. oktober 2025
Mange virksomheder overser, at digitale aktiviteter kan være en skjult klimabelastning - og en vigtigt brik i fremtidens ESG-rapportering.
I takt med at danske virksomheder intensiverer deres arbejde med bæredygtighed, er fokus ofte rettet mod synlige initiativer som affaldssortering, energieffektive løsninger og grønnere transport. En væsentlig og ofte overset faktor er dog virksomhedens digitale tilstedeværelse – især hjemmesider og digitale platforme, der kan have et mærkbart klimaaftryk.
Usynlige CO₂-syndere: Hjemmesider og digitale platforme
Mange opfatter digitale løsninger som immaterielle og abstrakte, men realiteten er, at de kræver betydelige mængder energi til hosting, opdatering og brug. Internationale analyser viser, at internettets samlede CO₂-udledning udgør omkring 6 % af den globale udledning – tre gange så meget som den samlede flyindustri.
Virksomheders digitale klimaaftryk er dog stadig en blind vinkel i mange ESG-indsatser, selvom det har direkte betydning for både rapportering og virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil.
Hvorfor er det digitale klimaaftryk vigtigt for ESG?
Nye krav fra banker og investorer betyder, at virksomheders ESG-indsats nu indgår i kreditvurderingen. Virksomheder bør derfor kunne dokumentere deres indsats inden for ESG-området – også fra digitale aktiviteter.
Derfor rådes virksomheder til at arbejde med digitale løsninger og konkrete tiltag, der reducerer energiforbruget – f.eks. ved at optimere deres hjemmesiders koder, vælge grøn hosting og løbende vedligeholde og rydde op på digitale platforme.
Typiske digitale udfordringer, der går ud over miljøet
- Hosting og energikilder: Mange hjemmesider hostes i datacentre, hvor strømmen stadig er kulbaseret – især i udlandet. Hosting i Norden kan reducere CO₂-aftrykket markant.
- Tung og ineffektiv kode: Websites udvides ofte med nye funktioner og scripts, mens gamle dele ikke fjernes. Det gør dem tunge, langsomme og mere energikrævende.
- Brugeroplevelse og forretning: Langsom indlæsning påvirker både klimaet og brugeroplevelsen. Brugere forventer hurtige websites, og ineffektivitet kan føre til tab af kunder.
Selvom nuværende ESG-standarder ikke altid stiller konkrete krav til digitale aktiviteter, forventes det at blive en fast del af fremtidige rapporteringsrutiner.
Få overblik over din virksomheds digitale CO₂-aftryk
Danske virksomheder bør betragte deres digitale løsninger som fysiske produkter med et klimaaftryk. Ved at integrere digitale aktiviteter i klimatransitionsplaner og ESG-rapportering kan virksomheder både styrke deres grønne profil og sikre nemmere adgang til finansiering.
Roesgaard kan hjælpe med hele processen – fra kortlægning af digitale klimaaftryk og udarbejdelse af klimaregnskab til rådgivning om, hvordan digitale løsninger bedst indarbejdes i ESG-rapporteringen.