Emballageafgift og udvidet producentansvar – er din virksomhed klar?

Du skal ikke selv stå for den praktiske håndtering, men virksomheden skal:

• registrere sig hos Dansk Producentansvar (DPA) og indberette mængden af emballage
• tilmelde sig en kollektiv ordning, der mod betaling sørger for sortering, indsamling og behandling af affaldet.

Ordningen minder om den tyske model, hvor virksomheder er forpligtet til at registrere sig i systemet LUCID, indberette deres emballagemængder og vælge et håndteringsselskab som f.eks. Der Grüne Punkt.

Hvornår er din virksomhed omfattet?

Reglerne gælder, hvis din virksomhed “tilgængeliggør” emballerede produkter eller emballage på det danske marked – uanset om du producerer, importerer, sælger, distribuerer eller blot udleverer varer.

Som hovedregel er det den første aktør i Danmark, der bringer emballagen på markedet, der har ansvaret.
Men i forsyningskæder med flere led kan ansvaret skifte – afhængigt af virksomhedernes rolle og af, hvor i kæden emballagen kan ende som affald hos en dansk slutbruger. Det kan f.eks. være brand-ejer, producent, importør, distributør, detailhandel eller webshop.

Eksempler fra Miljøstyrelsen

1. Tysk fabrik producerer og leverer blendere direkte til en dansk isenkræmmer til videresalg

Producentansvar: Den tyske fabrik har producentansvar for transportemballagen, fordi den som den første gør transportemballagen tilgængelig i Danmark, hvor den ender som affald hos isenkræmmeren (isenkræmmeren er den danske slutbruger for transportemballagen). Isenkræmmeren har derimod producentansvar for salgsemballagen, fordi isenkræmmeren som den første gør salgsemballagen tilgængelig i Danmark; hvor den ender som affald hos isenkræmmerens kunde (isenkræmmerens kunde er den danske slutbruger af salgsemballagen). 

Både den tyske fabrik og den danske isenkræmmer skal registreres hos DPA og tilmelde sig en kollektiv ordning. Hvis den tyske fabrik derimod solgte blenderne til en dansk importør eller distributør, som derefter solgte dem videre til isenkræmmeren, ville den danske importør – og ikke isenkræmmeren – have producentansvar for salgsemballagen, se eksempel nr. 2.

2. Udenlandsk fabrik producerer håndcreme og sælger til en dansk distributør, som videresælger i samme transportemballage til dansk detail

Producentansvar: Den danske distributør importerer og distribuerer håndcremen i både salgsemballagen (flasken) og transportemballagen som den første aktør i Danmark. 
Den udenlandske fabrik har derfor ingen producentansvar for salgs- og transportemballagen, fordi den danske distributør er den første, der bringer varen (og dermed både salgs- og transportemballagen) i omsætning på det danske marked. 

Den danske distributør skal registreres hos DPA og tilmelde sig en kollektiv ordning.
Hvis transportemballagen fra den udenlandske fabrik derimod allerede ender som affald hos den danske distributør, vil den udenlandske fabrik få producentansvaret for transportemballagen (da den danske distributør i så fald er den danske slutbruger af emballagen).

3. Virksomhedens navn eller logo på emballagen:

Producentansvar: I dette eksempel får en dansk detailkæde produceret mælkekartoner med detailkædens eget navn eller logo på.
Detailkæden har derfor producentansvar for salgsemballagen (mælkekartonen), fordi den som den første gør salgsemballagen tilgængelig i Danmark – og dermed får rollen som producent.

Hvis mælken derimod produceres uden detailkædens navn, logo eller brand, vil det i stedet være det danske mejeri, der får producentansvaret for salgsemballagen.

Den danske detailkæde skal registreres hos DPA og tilmelde sig en kollektiv ordning, hvis mælkekartonen bærer detailkædens navn, brand eller logo. Tilsvarende skal det danske mejeri registreres hos DPA og tilmelde sig en kollektiv ordning, hvis salgsemballagen ikke har detailkædens navn, brand eller logo på.

Mange virksomheder er omfattet af producentansvaret, selvom de hverken producerer, markedsfører eller sælger emballerede produkter.

Hos Roesgaard er vi f.eks. selv omfattet, fordi vi udleverer snacks i emballager med vores eget firmanavn og logo – en situation, der svarer til eksempel nr. 3 ovenfor.

Hvad skal du konkret overveje og gøre?

Først skal du undersøge, om din virksomhed er omfattet af producentansvar. 

• Hvilken rolle har din virksomhed i forsyningskæden 
  (f.eks. brand-ejer med eget logo på emballagen)

Hvis virksomheden er omfattet af producentansvar, skal du hurtigst muligt:

• registrere virksomheden hos DPA
• tilmelde dig en kollektiv ordning

Selvom fristen for tilmelding hos DPA er overskredet, er det fortsat afgørende at få virksomheden registreret – det er bedre at tilmelde sig sent end slet ikke. Manglende registrering kan medføre bøder og andre sanktioner. Vi anbefaler derfor en grundig gennemgang af reglerne og hurtig handling for at undgå unødvendige konsekvenser.

Er der en bagatelgrænse?

Hvis din virksomhed har producentansvar, men holder sig under 8 tons emballage om året, skal virksomheden stadig registreres, men du kan nøjes med en mere enkel indberetning af den samlede vægt uden opdeling på emballagens materialer.

Har virksomheden mindre end 10 ansatte og en omsætning under 15 mio. kr., kan du være undtaget fra emballageafgiftsreglerne – dog ikke, hvis emballagen omfatter engangsplast.

Reglerne er nye og rejser mange spørgsmål

• Er min virksomhed omfattet som producent, importør, første markedsfører eller fjernsælger – og for hvilke emballagetyper/materialer?
• Hvad udløser ”tilgængeliggørelse på markedet” i Danmark i forhold til min virksomheds forsyningskæde? Skal Incoterms/leveringsaftaler ændres for at sikre korrekt ”første tilgængeliggørelse”?
• Hvilken kollektiv ordning bør min virksomhed vælge – og kan vi skifte senere?

Har du lignende spørgsmål eller brug for vejledning? Kontakt os, så hjælper vi dig igennem de nye regler.