Krav om udklædning til fastelavnsfest udgjorde ulovlig forskelsbehandling af medarbejder

Ligebehandlingsnævnet har tilkendt en godtgørelse til en pædagogmedhjælper, der er Jehovas Vidne, som følge af en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgiveren havde krævet, at alle ansatte skulle klæde sig ud til en fastelavnsfest i dagtilbuddet. Pædagogmedhjælperen ønskede ikke at deltage i udklædningen af religiøse årsager. Dette krav blev vurderet som ulovlig forskelsbehandling, da det stillede personer med samme religiøse overbevisning ringere end andre.

Som arbejdsgiver kan det være udfordrende at afgøre, hvornår krav til medarbejdere udgør ulovlig forskelsbehandling, og hvornår de er berettigede som nødvendige for arbejdets udførelse. Hvis et krav vurderes som ulovlig forskelsbehandling, kan Ligebehandlingsnævnet og de almindelige domstole tilkende en godtgørelse til de berørte personer, hvis rettigheder er blevet krænket.

Forskelsbehandlingslovens regler

Ifølge forskelsbehandlingsloven § 2 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere ved ansættelse, afskedigelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forskelsbehandling omfatter enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, køn, religion eller tro mv.

Direkte forskelsbehandling er altid ulovligt, men indirekte forskelsbehandling kan være berettiget, hvis den er sagligt begrundet, og midlerne til opfyldelse heraf er hensigtsmæssige og nødvendige. Indirekte forskelsbehandling kan opstå, når ens regler rammer visse medarbejdergrupper hårdere end andre, eksempelvis på grund af medarbejderes religion eller tro.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen 

I sagen om pædagogmedhjælperen fandt Ligebehandlingsnævnet, at der var en tæt sammenhæng mellem hendes religiøse overbevisning og hendes afvisning af at klæde sig ud, hvilket var beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Kravet om udklædning blev vurderet som et tilsyneladende neutralt krav, der dog stillede personer med hendes religiøse overbevisning ringere end andre. Kommunen kunne imidlertid ikke bevise, at kravet om udklædning, der alene udgjorde en del af fastelavnsfesten, var nødvendigt, da pædagogmedhjælperen stillede forslag om alternative arbejdsopgaver under fastelavnsfesten, som arbejdsgiveren afviste.

Roesgaards anbefaling til arbejdsgivere

Som arbejdsgiver bør du være opmærksom på, at tilsyneladende neutrale krav kan stille personer med bestemt religiøse overbevisninger ringere end andre. Det er derfor vigtigt at overveje alternative løsninger, når en medarbejder, på grund af sin religion eller tro, ikke ønsker at deltage i visse aktiviteter. Kun hvis kravet kan begrundes i saglige formål, hvor midlerne til opfyldelse heraf er hensigtsmæssige og nødvendige, kan en indirekte forskelsbehandling være berettiget.  

Har I spørgsmål om krav til medarbejderne og risikoen for forskelsbehandling, er I velkomne til at kontakte Roesgaard for juridisk bistand og rådgivning.