Medarbejdere skulle tåle, at deres arbejdssted blev flyttet, selvom deres transporttid blev forlænget

Det sker fra tid til anden, at en virksomhed må flytte – men hvad betyder det for medarbejderne? Den 9. april 2025 tog Højesteret stilling til, om en gruppe medarbejdere skulle acceptere længere transporttid som følge af ændret arbejdssted. 

Generelt gælder det, at medarbejdere skal acceptere ændringer i ansættelsesforholdet, så længe der er tale om ikke-væsentlige ændringer – for eksempel en ændring af arbejdsstedet. Er ændringen derimod væsentlig – som ved en markant forlængelse af transporttiden – skal ændringen varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler. 

Standardiseret metode til vurdering af transporttid

I perioden 2017-2022 gennemførte Skatteforvaltningen en større reform, som indebar flytning af en stor gruppe medarbejdere. Administrations- og Servicestyrelsen, der varetog flytningen, anvendte en standardiseret metode ved vurderingen af, om en flytning lå udover, hvad den enkelte medarbejder var forpligtet til at tåle. 

Metoden indebar, at det alene var mertransporttid til og fra arbejde, der var afgørende for, om medarbejderen skulle tåle flytningen. Således skulle medarbejderne tåle flytningen, hvis mertransporttiden ikke oversteg 60 minutter for tjenestemænd med kommunal baggrund og 45 minutter for overenskomstansatte. 

Mertransporttiden blev opgjort ved brug af Krak.dk baseret på kørsel i bil, hvis medarbejderne havde kørekort, og der var bil i husstanden, der kunne anvendes til transport til og fra arbejde. Hvis dette ikke var tilfældet, blev mertransporttiden opgjort ved brug af Rejseplanen.dk baseret på offentlig transport.

Ingen fravigelse af metode trods indsigelser

Tre medarbejdere gjorde indsigelser mod opgørelsen af mertransporttiden. Højesteret vurderede, at den standardiserede metode var sagligt begrundet, hvorfor de tre medarbejdere som udgangspunkt skulle acceptere at blive bedømt ud fra denne metode. 

Spørgsmålet blev, om indsigelserne skulle føre til, at den standardiserede metode skulle fraviges i de enkelte tilfælde. Indsigelserne omhandlede, at der ikke var taget højde for myldretrafikken, og at medarbejderne normalt ikke kørte i bil eller ikke havde adgang til at bruge husstandens bil til og fra arbejde. Højesteret kom frem til, at medarbejdernes forhold ikke gav anledning til, at den standardiserede metode skulle fraviges. 

Højesteret lagde vægt på, at den standardiserede metode byggede på den forudsætning, at medarbejderen normalt vil anvende den transportform, der er den tidsmæssigt mest fordelagtige, hvilket var bil. Eftersom ingen af de tre medarbejderes mertransporttid oversteg de fastlagte grænser, var der ikke tale om en væsentlig vilkårsændring, hvorfor medarbejderne måtte tåle flytningen. 

Rådgivning ved flytning af arbejdssted

Sagen illustrerer, at arbejdsgiver har mulighed for at anvende en standardiseret metode til at beregne medarbejdernes mertransporttid i forbindelse med ændring af arbejdssted. Arbejdsgiveren kan endvidere tage udgangspunkt i den hurtigste transportform og rute, uden at der som udgangspunkt skal tages hensyn til medarbejdernes personlige præferencer. 

Har du spørgsmål til ovenstående, eller står din virksomhed over for at skulle flytte medarbejdernes arbejdssted, er du velkommen til at kontakte Roesgaard for rådgivning.