Morgenseminar med Jakob Neua Nørgaard
5. maj 2026
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til et inspirerende oplæg med Jakob Neua Nørgaard – serieiværksætter, investor og manden bag flere markante danske vækstvirksomheder, herunder den digitale ejendomsmægler Estaldo og Penneo, der blev solgt for +500 mio. kr.
Vejen til iværksættersucces – fra idé til millionvirksomhed
Få et unikt indblik i maskinrummet hos en serieiværksætter. Med afsæt i egne erfaringer deler Jakob, hvordan det rette team, modet til at udfordre det etablerede og en stærk struktur kan løfte en idé til en skalerbar forretning.
Fra pitch til praksis
Med konkrete cases viser Jakob, hvordan du tester idéer, finder product-market fit og undgår at bygge “rumraketten” for tidligt. Du får praktiske greb til at arbejde mere eksperimenterende, tiltrække de rette kompetencer og profiler og bruge digitalisering som løftestang for vækst.
Højaktuelle temaer for ledere og virksomheder
Oplægget giver inspiration til, hvordan du bevarer iværksætterånden i en voksende organisation, opbygger en kultur, hvor fejl bruges som læring, og skaber rammer, hvor medarbejdere tager ejerskab. Samtidig stiller Jakob skarpt på balancen mellem vækstambitioner, trivsel og langsigtet bæredygtighed.
Jakob Neua Nørgaard
Jakob Neua Nørgaard er serieiværksætter og leder med solid erfaring i at bygge digitale virksomheder fra idé til skalering. Kendt fra Løvens Hule, hvor Jesper Buch kaldte ham ”den største iværksætterstjerne i programmets historie”.
|
Program 08.00 Kaffe og morgenbuffet 08.15 Intro til dagens tema v/ Jesper Esman 08.25 Jakob Neua Nørgaard 09.20 Dialog og spørgsmål 09.45 Netværk
Tid og sted Onsdag den 10. juni kl. 8.00–10.00 på Sønderbrogade 14, 1., Horsens.
Parkering Vi henviser til P-huset i Levysgade 8 og SKATs tidligere domicil i Løvenørnsgade 25, hhv. 350 m og 320 m fra Sønderbrogade.
Tilmelding sker til akr@roesgaard.dk
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen Roesgaard |