Ophævelse af iværksætterskatten og andre skattelempelser

Regeringen har fremsat et lovforslag, som vil ophæve udbytteskatten for selskaber mv. med unoterede aktier eller anparter. Lovændringen vil betyde, at selskaber, som ejer mindre end 10 pct. af kapitalandelene i et unoteret selskab, fremover vil kunne modtage udbytte skattefrit. Som konsekvens heraf vil mange såkaldte ”mellemholdingselskaber” kunne opløses.

Lovforslaget – som skal gennemføre en del af den politiske aftale om Iværksætteripakken – giver også mulighed for, at selskaber kan undgå lagerbeskatning af børsnoterede aktier efter en børsnotering.

Lovforslaget indeholder herudover følgende ændringer:
•    Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen
•    Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst
•    Lempelse af forskerskatteordningen
•    Bedre mulighed for selskabers udnyttelse af skattemæssige underskud
•    Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter

Lempelse af udbytteskatten for selskaber 

Selskaber har hidtil skulle beskattes med 15,4 pct. af udbytte modtaget af unoterede aktier, hvor ejerandelen er mindre end 10 pct., og aktionæren ikke har bestemmende indflydelse i selskabet (skattefri porteføljeaktier).

For at gøre det mere attraktivt at investere i bl.a. iværksætterselskaber er det nu foreslået at ophæve denne udbyttebeskatning, i medierne omtalt som ”iværksætterskatten”. Ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2025.

Skattefriheden vil både gælde for udbytte fra danske og udenlandske selskaber. Det er dog en forudsætning for skattefriheden, at det udloddende selskab ikke har fradrag for udbyttet.

Skattefriheden gælder desuden for både danske og udenlandske kapitalejere. Der vil dog ikke være skattefrihed for udenlandske selskaber, der har bestemmende indflydelse i det udloddende selskab, og som er hjemmehørende i et land uden for EU eller i et EØS-land uden en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark.

Skattefriheden omfatter ikke udbytte fra næringsaktier og aktier i investeringsselskaber, som er omfattet af særlige regler.

Kapitalejere med ejerandele i unoterede selskaber på mindre end 10 pct. kan på visse betingelser pulje deres investeringer med andre kapitalejere i såkaldte mellemholdingselskaber for dermed at få mulighed for at modtage skattefrit udbytte. Med de nye regler vil der ikke længere være noget skattemæssigt incitament til at etablere sådanne mellemholdingselskaber i en ejerstruktur med en eller flere minoritetsaktionærer. 

For eksisterende mellemholdingselskaber bør det af samme grund overvejes, om disse fortsat er nødvendige, eller om mellemselskaberne skal opløses, herunder ved skattefri fusion eller spaltning.

Valg af realisationsbeskatning ved børsnoteringer 

Efter de nugældende regler beskattes selskaber mv. med en ejerandel på mindre end 10 pct. i børsnoterede selskaber efter et lagerprincip, sådan at der hvert år sker beskatning af både realiserede og urealiserede gevinster og tab på aktierne.

Dette kan give udfordringer ved en børsnotering, hvor kursen på aktierne kan være svingende efter børsintroduktionen. Falder kursen i årene efter børsnoteringen, kan aktionærerne således ende med en stor skatteregning uden at have opnået en fortjeneste på aktierne.

For at undgå dette bliver det nu muligt for selskaber at fravælge den løbende lagerbeskatning til fordel for en realisationsbeskatning (beskatning ved afståelse) i de første syv år efter en børsnotering. Et evt. tab på porteføljeaktierne vil kunne modregnes i gevinster på både lagerbeskattede (noterede) porteføljeaktier og realisationsbeskattede (unoterede) porteføljeaktier.

Det nye lovforslag lægger også op til flere andre væsentlige ændringer, herunder:

Højere indskud på aktiesparekontoen 

Loftet for personers indskud på en aktiesparekonto hæves fra 137.200 kr. til 166.200 kr. for kalenderåret 2025.

Lempet beskatning af aktieindkomst 

Progressionsgrænsen for aktieindkomst forhøjes fra 61.000 kr. (2024) til 80.000 kr. (2024). Aktieindkomst beskattes herefter med 27 pct. op til 80.000 kr., og med 42 pct. for den del der overstiger 80.000 kr. For ægtefæller gælder en fælles dobbelt progressionsgrænse på 160.000 kr. 

Forhøjelse af loftet for skattekreditordningen 

Loftet for skattekredit i den såkaldte skattekreditordning forhøjes fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. Skattekreditordningen giver virksomheder mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling. Med den nye beløbsgrænse vil en virksomhed maksimalt kunne få udbetalt skatteværdien af 35 mio. kr. i et indkomstår.

Udvidelse af forskerskatteordningen 

Efter forskerskatteordningen kan udenlandske forskere og højtlønnede medarbejdere, der ansættes i danske virksomheder, under visse betingelser vælge at blive bruttobeskattet med 32,84 pct. For at blive omfattet af ordningen skal medarbejderen være garanteret en løn på mindst 75.100 kr. (2024). Fra og med indkomståret 2026 nedsættes dette lønkrav til 63.000 kr. (2025-niveau), således at iværksættervirksomheder har mulighed for at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark. Der gælder ikke et krav om minimumsløn for godkendte forskere.

Bedre mulighed for udnyttelse af skattemæssige underskud 

Selskaber har mulighed for at fremføre underskud fra tidligere indkomstår til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtig indkomst for de efterfølgende indkomstår. Der er dog kun fuld fradragsret for den del af indkomsten, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.457.500 kr. (2024). Et resterende underskud kan kun fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Med virkning fra indkomståret 2027 forhøjes grundbeløbet til 20.829.000 kr., sådan at der fremover bliver bedre mulighed for at udnytte underskud fra tidligere indkomstår.