Anbefalinger i forhold til udlodning af udbytte

Efter selskabets første regnskabsår kan der udloddes udbytte på den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

Hvis den ekstraordinære generalforsamling ligger mere end 6 måneder efter balancedagen, skal der foreligge en mellembalance, og er selskabet underlagt revisionspligt, skal revisor foretage review af mellembalancen. I aktieselskaber skal der altid foreligge en balance som grundlag for udlodningsbeslutningen. Det er generelt vores anbefaling, at der altid er en frisk årsrapport eller en opdateret råbalance (mellembalance) som grundlag for udlodningsbeslutningen.

De fleste koncernstrukturer er etableret, for at udbytte kan udloddes skattefrit, under hensyntagen til de enkelte ejeres individuelle udbyttebehov. Der skal altid ske indberetning, og i flere tilfælde skal der også tilbageholdes og indbetales udbytteskat.

Udbytte forudsætter altid frie reserver, og at udlodningen er likviditetsmæssigt forsvarlig.
 

Alternativ til udbytte i koncernsammenhæng

Alternativt kan et moderselskabslån anvendes, dvs. at datterselskabet yder et lån til moderselskabet, forudsat der er tale om en forsvarlig formueforvaltning uden krænkelse af minoritetsinteresser. Opmærksomheden skal dog henledes på, at sådanne mellemregningsforhold kan være med til at underminere den risikoafgrænsning, som ellers ligger i en koncernstruktur.

I forbindelse med moderselskabslån er det vigtigt at være opmærksom på reglerne om ulovlig selvfinansiering.

Hvis et selskab således direkte eller indirekte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab, er der tale om selvfinansiering. Ifølge selskabsloven er dette som udgangspunkt forbudt.

Brud på selskabsloven igangsætter en lavine af dyre administrative tiltag, som ved eksempelvis ulovlige aktionærlån, som i øvrigt næsten altid kan undgås ved rettidige udbytteudlodninger.
 

Frie reserver

Udlodning af udbytte forudsætter frie reserver på egenkapitalen, se ovenfor.

Omfanget af frie reserver i et driftsselskab påvirkes af bl.a. driftens rentabilitet, mens omfanget af frie reserver i et holdingselskab typisk påvirkes af, om kapitalandele i datterselskaber og associerede virksomheder afregner udbytter til holdingselskabet.
 

Likviditetsmæssigt forsvarlig

Udbytte forudsætter også, at udlodningen er likviditetsmæssigt forsvarlig, se ovenfor.

I et holdingselskab med frie midler er det almindeligvis likviditetsmæssigt forsvarligt at foretage udbytte. Bundgrænsen for beskatning af aktieindkomst med 27% er i 2021 på 56.500 kr. og 113.000 kr. for ægtefæller. Disse beløb anvendes ofte for at udnytte progressionsgrænserne i beskatningen, uanset der er et likviditetsbehov hos aktionæren eller ej.

I erhvervsvirksomheder er der behov for budgetter og eventuelle drøftelser med banken for at vurdere, om det er likviditetsmæssigt forsvarligt at udlodde udbytte af en given størrelse.

I forbindelse med COVID-19 er mange virksomheders pengestrømme understøttet af offentlige midler. Det er derfor generelt vores anbefaling, at små og mellemstore virksomheder, som f.eks. styrer efter saldoen på deres kassekredit, får opgjort den normaliserede saldo på kassekreditten, før det vurderes, om det er forsvarligt at udlodde udbytte. Dette indebærer, at saldoen skal korrigeres for udsatte betalinger af A-skatter og moms.

For at undgå dyre fodfejl er det vores generelle anbefaling, at du som virksomhedsejer kontakter din revisor, inden du flytter penge mellem dine selskaber eller mellem dine selskaber og dig privat, uanset om dette sker i form af lån, udbytte eller på anden vis.