Arbejdsgivere bør sikre sig mod ansattes vanvidskørsel

8. juni 2021

Arbejdsgivere bør sikre sig mod ansattes vanvidskørsel

Politiet har, med virkning fra 31. marts 2021, fået mulighed for at beslaglægge og konfiskere biler, der er anvendt til vanvidskørsel. Arbejdsgivere risikerer, at deres biler konfiskeres, hvis virksomhedens ansatte kører vanvidskørsel i virksomhedens biler.

Folketinget har vedtaget en skærpelse af færdselslovens regler, så politiet nu kan beslaglægge og konfiskere biler, som er anvendt til vanvidskørsel, uanset hvem der er fører af bilen.

De nye regler betyder, at arbejdsgivere og leasingselskaber risikerer, at deres biler konfiskeres, hvis de bruges til vanvidskørsel.

Ved vanvidskørsel forstås følgende:

  • Særligt hensynsløs kørsel
  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen
  • Kørsel med en hastighed på 200 kilometer i timen eller derover uanset hastighedsgrænsen
  • Spirituskørsel med en promille på over 2,00
  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.)
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.)
  • Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252)
     

Hvad er konsekvenserne af konfiskation?

Hvis politiets konfiskation af en bil opretholdes af en domstol, vil den pågældende bil blive solgt på auktion, hvorefter provenuet tilgår statskassen. Bilens ejer får altså ikke andel i salgssummen.

Bliver en bil konfiskeret, fordi en anden end bilens ejer har kørt vanvidskørsel, vil bilens ejer dog have et erstatningskrav mod føreren. Et krav om erstatning kan rejses under behandlingen af straffesagen mod føreren, sådan at bilens ejer ikke behøver at rejse en selvstændig sag herom. Bilens ejer får beskikket en advokat under sagens behandling, som vil varetage ejerens interesser.
 

Er det muligt at undgå konfiskation?

Selvom bilejere som udgangspunkt kan rejse et erstatningskrav mod føreren af bilen, er dette krav ikke meget værd, hvis føreren af bilen ikke kan betale.

Arbejdsgivere og leasingselskaber mv. kan undgå konfiskation af deres biler, hvis en konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende. Det kræver dog, at ejeren kan påvise, at vedkommende ikke kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og at vedkommende har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling ved bilens overdragelse.

Bilejere skal derfor sikre sig, at føreren af bilen ikke tidligere har overtrådt færdselslovens bestemmelser om vanvidskørsel.

Arbejdsgivere kan f.eks. indhente førerens private straffeattest eller få føreren af bilen til at underskrive en tro- og loveerklæring på, at denne ikke tidligere har overtrådt færdselslovens bestemmelser om vanvidskørsel.

Ifølge lovforarbejderne er der dog tale om en snæver undtagelse, idet ejeren, som det klare udgangspunkt, skal rejse et erstatningskrav mod føreren af bilen. Det må derfor forventes, at dispensationsadgangen kun kan anvendes, hvis ejeren af bilen kan godtgøre, at et sådant krav er værdiløst, f.eks. hvis føreren er under konkursbehandling. Det vil i sidste ende være op til domstolene at vurdere, hvorvidt der skal ske konfiskation eller ej.

Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj var stjålet på gerningstidspunktet.
 

Roesgaard anbefaler

Som følge af de nye regler anbefaler vi, at arbejdsgivere i videst muligt omfang sikrer, at virksomhedens ansatte ikke benytter virksomhedens køretøjer til vanvidskørsel – f.eks. ved at de ansatte fremviser straffeattest og underskriver en tro- og loveerklæring på, at de ikke tidligere har overtrådt færdselslovens bestemmelser om vanvidskørsel.

Herudover anbefaler vi, at det i ansættelsesvilkårene præciseres, at den ansatte er erstatningsansvarlig for de tab, som arbejdsgiveren måtte lide, hvis den ansatte alligevel kører vanvidskørsel. Desuden bør det fremgå af ansættelsesvilkårene, at vanvidskørsel i arbejdsgiverens køretøjer kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af eksempelvis opsigelse eller bortvisning.

Arbejdsgivere bør desuden benytte lejligheden til at præcisere vilkårene for medarbejdernes brug af arbejdsgiverens biler til private formål, hvilket kan have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Ønsker du at sikre din virksomhed bedst muligt mod tab som følge af vanvidskørsel, og har du behov for bistand til udarbejdelse af de nødvendige erklæringer mv., er du velkommen til at kontakte Roesgaard.

Skrevet af:

Jens Amstrup Møller

Jens Amstrup Møller

Jurist

40 14 34 81  ·  jam@roesgaard.dk