Brexit set med danske briller

Med Storbritannien ude af EU gælder der ændrede vilkår for samhandel på tværs af Nordsøen, og den handels- og samarbejdsaftale, EU og Storbritannien indgik juleaften, har afværget det frygtede ”no deal”-scenarie. Det ændrer dog ikke på, at Storbritannien nu betragtes som et tredjeland i forhold til EU, og at samhandlen mellem Danmark og Storbritannien derfor er besværliggjort.

Varehandel med Storbritannien

Told

Handelsaftalen betyder, at der som udgangspunkt ikke skal betales told ved handel af varer mellem EU og Storbritannien. Toldfritagelsen gælder dog kun for varer med oprindelse i henholdsvis Storbritannien/EU, dvs. varer som enten er fuldt ud fremstillet eller tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet i disse lande. Danske virksomheder, der sælger varer, som har oprindelse i et tredjeland, der ligger uden for EU og skal sendes til Storbritannien, rammes af told. Derfor skal virksomhederne dokumentere varernes præferenceoprindelse i enten EU eller Storbritannien. Nordirland behandles som hovedregel som en del af EU.

Ved salg af varer til Storbritannien med oprindelse uden for EU, afhænger toldsatsen af de eventuelle handelsaftaler, som Storbritannien har med oprindelseslandet.

For at blive fritaget for told skal varerne transporteres direkte mellem EU og Storbritannien, medmindre der foreligger dispensation til transit uden for EU.

Danske virksomheder, der eksporterer og/eller importerer varer fra Storbritannien, skal under alle omstændigheder være registreret som eksportør/importør. Registreringen foretages på www.virk.dk og udløser et EORI-nummer.

Du skal sørge for at angive varer, der ankommer til Danmark fra Storbritannien, i Toldstyrelsens importsystem, og varer, der eksporteres til Storbritannien, skal angives i eksportsystemet e-Export. Overstiger den samlede værdi 6.000 euro, skal du som eksportør også være registreret i REX-systemet for at kunne udstede oprindelsesbeviset.

Ved hyppig transport af varer mellem Danmark og Storbritannien, bør du undersøge muligheden for at få en toldbevilling, som kan give forenklet håndtering.

Som importør skal du desuden være opmærksom på, om de importerede varer lever op til danske og europæiske regler/standarder. Ved import og eksport af visse varetyper – som lægemidler, fødevarer, levende dyr mv. – gælder der særlige regler.
 

Moms

I forhold til momsreglerne betragtes Storbritannien som et tredjeland (ikke EU-land). Handelsaftalen medfører ikke nogen ændring i dette, ud over at Nordirland fortsat behandles som en del af EU's momsområde.

De særlige regler inden for EU om omvendt betalingspligt, betaling af EU erhvervelsesmoms samt one-stop-shop (OMS) og trekanthandel kan derfor ikke længere anvendes i forhold til Storbritannien.

Danske virksomheder kan dog fortsat eksportere varer og ydelser til Storbritannien uden moms, da eksport ud af EU generelt er momsfritaget. Du skal dog sørge for at have en eksportørtilladelse på plads og anmelde eksporten ved udførsel af varerne.

Ved salg af varer til private i Storbritannien (B2C), kan du ikke længere bruge reglerne for fjernsalg, som betyder, at du først skal momsregistreres i købers hjemland, hvis omsætningen overstiger en vis bundgrænse. Overstiger værdien af varer til private i Storbritannien ikke 135 £ pr. forsendelse (ekskl. moms og fragt), skal du momsregistreres og afregne momsen, medmindre salget sker via en online markedsplads, hvor det er markedspladsen (f.eks. Amazon), som opkræver og afregner momsen. Ved forsendelser over 135 £, er det som udgangspunkt kunder, der skal afregne importmoms i Storbritannien. Da det kan være en barriere for salget, bør du her overveje selv at stå for importen i Storbritannien og afregning af momsen.

Ved import af varer fra Storbritannien til Danmark, skal der betales dansk importmoms, som skal medtages i momsangivelsen i feltet ”Moms af varekøb i udlandet (både EU og lande uden for EU)”. Virksomheder kan fradrage importmomsen som købsmoms, hvis momsen vedrører indkøb af varer og ydelser til brug for en momspligtig aktivitet.

Afholder din virksomhed udgifter i Storbritannien i forbindelse med momspligtige aktiviteter, kan du søge om at få momsen tilbage (momsrefusion). For køb i 2020 kan du ansøge om momsrefusion via TastSelv Erhverv frem til 31. marts 2021. For køb i 2021 må du derimod ansøge om refusion via skattemyndighederne i Storbritannien, HMCR. De nærmere procedurer herfor er endnu ikke afklaret.
 

Punktafgifter

Ved import af f.eks. øl, vin, spiritus og tobak fra Storbritannien skal der også betales punktafgift. Danske virksomheder skal registreres for afgiften og stille sikkerhed herfor. Ved eksport af varer, der er belagt med punktafgift, skal danske virksomheder fremadrettet følge reglerne for eksport uden for EU. Du kan således ikke længere anvende EMSC (EU-forsendelsessystemet). EMSC er dog åben for forsendelse, modtagelse af kvitteringer og annullationer frem til den 1. maj 2021.

Handel med tjenesteydelser

Som følge af Brexit er der ikke længere fri bevægelighed for tjenesteydelser mellem EU og Storbritannien, ligesom der ikke er automatisk anerkendelse af uddannelser og kvalifikationer.

Handelsaftalen indeholder regler om markedsadgang og ikke-diskrimination, men tjenesteydelserne inddeles fremadrettet i sektorer, som kan underlægges specifikke restriktioner. Der kan f.eks. være krav om godkendelse eller licens. Danske virksomheder skal derfor løbende holde sig orienteret om eventuelle nye restriktioner, idet både EU og Storbritannien har mulighed for at ændre reglerne på området for tjenesteydelser.

Modtager du tjenesteydelser fra Storbritannien, bør det herunder sikres, at den britiske leverandør opfylder kravene i handelsaftalen, herunder krav til licenser eller tilladelser fra de danske myndigheder. Licenser udstedt af britiske myndigheder før 1. januar 2021 er som udgangspunkt ikke længere gyldige.
 

Moms

Ved import af tjenesteydelser fra Storbritannien skal der betales importmoms, medmindre tjenesteydelsen er undtaget for moms. Momsen skal igen specificeres på TastSelv Erhverv, og angives i feltet ”Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt” i momsangivelsen.

Salg af tjenesteydelser til virksomheder i Storbritannien er som udgangspunkt fritaget for moms. Visse tjenesteydelser skal dog pålægges dansk moms, hvis de udnyttes her i landet, ligesom tjenesteydelser, der vedrører fast ejendom i Danmark, skal pålægges moms her. Ved salg til private er udgangspunktet omvendt, at der skal betales dansk moms, men også her gælder der flere undtagelser. I de tilfælde hvor tjenesteydelser kan sælges uden dansk moms, vil der skulle betales moms i Storbritannien, hvor det fremover vil være nødvendigt at undersøge evt. nye lokale krav om betalingspligt og momsregistrering mv.

Krav til produkter, der udveksles mellem Danmark og Storbritannien

Ved eksport af produkter til Storbritannien skal du fremadrettet opfylde de britiske produktkrav – som ikke nødvendigvis svarer til EU’s krav.

Ved import af produkter fra Storbritannien, er du tilsvarende ansvarlig for, at produkterne opfylder de europæiske regler med hensyn til sikkerhed og kvalitet. De britiske virksomheder skal dog fortsat overholde de europæiske produktkrav ved salg til EU. Ved import af produkter fra en britisk producent er det derfor fortsat producenten, som har ansvaret for, at produktet lever op til de harmoniserede, europæiske standarder, og at produktet er korrekt mærket. F.eks. kan det britiske UKCA-mærke – den britiske pendant til CE-mærket – ikke anvendes i stedet for CE-mærket på det europæiske marked. Produktet skal derfor først udstyres med et CE-mærke, før det må sælges på det europæiske marked.

Certifikater, markedsføringstilladelser, licenser og autorisationer, udstedt af de britiske myndigheder, er som hovedregel ikke gældende i EU. Ved anvendelse af britiske certifikater, markedsføringstilladelser, osv. i EU, skal der først ske en overførsel eller en genudstedelse af certifikatet fra et tilsvarende organ i EU.