CSR-ros til Roesgaard
11. november 2019

Dansk Brancheanalyse ApS udgav i maj 2019 deres 12. udgave af analysen ”Danmarks 234 største revisionsvirksomheder – En analyse af den danske revisionsbranche 2018”, hvor revisionsvirksomheder vurderes efter en CSR-score, som afspejler graden af transparens i regnskaberne. Roesgaard ligger på en 2. plads over de mest læsevenlige regnskaber med en CSR-score på 9,2.
Regnskaber med højt informationsniveau og transparens
Revisorernes CSR-scorekort indeholder de 22 største revisionsvirksomheder. Figurernes størrelse illustrerer virksomhedernes omsætning, X-aksen den gennemsnitlige CSR-score hos revisorernes kunder og Y-aksen CSR-scoren på revisorernes egne regnskaber. Det ses, at Roesgaard har den bedste CSR-score.
Roesgaard har udarbejdet transparente regnskaber for deres kunder – på et informationsniveau, der ligger over hele tre af branchens Big Four.
Kilde: ”Danmarks 234 største revisionsvirksomheder – En analyse af den danske revisionsbranche 2018”, s. 123
Regnskaber og social ansvarlighed
Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i forretningsaktiviteter og interaktion med interessenter. ’Virksomhedens samfundsansvar’ er den danske betegnelse for begrebet.
Dansk Brancheanalyse ApS måler CSR ud fra, hvor læsevenlige virksomhedernes regnskaber er. ”CSR” kan med andre ord måles i konkrete tal, og CSR-score forstås her som regnskabskvalitet.
CSR hos Roesgaard
Hos Roesgaard er vi stolte af at have opnået denne placering i analysen, da vi har fokus på at udarbejde regnskaber af høj kvalitet. For os handler CSR dog også om mere end transparente regnskaber. Vi modtog sidste år Horsens Alliancens CSR-mærke for vores beslutning om at ansætte en flexjobber, to studentermedhjælpere og tre praktikanter.