Få 250.000 kr. i investerings- og rådgivningsstøtte

27. september 2022

Få 250.000 kr. i investerings- og rådgivningsstøtte

Mandag den 3. oktober kl. 9.00 åbner SMV:Digital for
ansøgning om tilskud til digitale systemer, automatisering og
e-handelsløsninger og dertilhørende rådgivning. 

SMV’er kan styrke deres produktivitet eller eksport gennem anvendelse af digitale systemer, automatisering og e-handel. 

Tilskuddet indebærer op til 200.000 kr. til investering i teknologi og IT samt 50.000 kr. til rådgivning. 


Ansøgningsproces  

For at søge tilskuddet skal du opstille en business case i ny hardware eller software, hvorefter du kan blive tildelt en voucher på 25 pct. af investeringssummen. Voucheren skal være på mindst 10.000 kr. og højst 200.000 kr.   


Først-til-mølle-princippet 

Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet og vurderes efter følgende tildelingskriterier: 

  • Dansk CVR-nummer 
  • 3-249 ansatte 
  • Min. 2 mio. kr. i omsætning i senest afsluttede regnskabsår og omsætning på maks. 50 mio. euro og/eller en balance på maks. 43 mio. euro 
  • Din virksomhed må ikke have modtaget de minimis-statsstøtte, der overstiger 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr., i indeværende og de to foregående regnskabsår i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte 
  • Projektet skal bidrage til at realisere virksomhedens vækstambitioner 
  • Ledelsesmæssig forankring  
  • Digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden 


Hvad kan du bruge tilskuddet på?

  • Forretnings- og ledelsessystemer – ERP, MRP, MES/MIS 
  • Systematisk kundebearbejdning – CRM   
  • Produktions- og forsyningskædeoptimering 
  • Internet of Things og cloud-teknologi 
  • Big data/Business Intelligence – dataanvendelse 
  • Robotteknologi- og celler  
  • Avanceret materialeteknologi inkl. 3D-print 
  • E-handelsplatform, webshop- og systemvalg, betalinger 
  • Online markedspladser, digitale salgsværktøjer, dropshipping 
  • Integration af websalg i systemer, ERP, PIM, lager og logistik 
  • Digital sikkerhed 

Læs her mere om ansøgningskriterier og selve ansøgningsprocessen.


Kommende SMV:Digital-puljer

I efteråret 2022 åbner SMV:Digital for yderligere fire tilskudspuljer. Dan dig herunder et overblik over, hvornår du kan søge de forskellige.

Datoer Tilskudspuljer
Mandag den 10. oktober Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr.
Mandag den 7. november Tilskud til privat rådgivning om e-eksport på 100.000 kr.
Mandag den 28. november Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr.
Mandag den 28. november Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 500.000 kr.


Kontakt os 

Hos Roesgaard specialiserer vi os i rådgivning inden for ERP og digitalisering. Vi hjælper med en overordnet behovs- og proceskortlægning med fokus på den enkelte forretning. 

Du kan med fordel downloade vores e-bog Digitalisering i SMV'er, og få et overblik over mulighederne. 

Skrevet af:

Jesper Esman

Jesper Esman

Head of Business Development

21 34 38 99  ·  jes@roesgaard.dk