Fra traditionel revisor til 360 graders rådgiver for Kloster A/S

9. februar 2021

Fra traditionel revisor til 360 graders rådgiver for Kloster A/S

I 1992 blev Kloster A/S revisionskunde hos Roesgaard. Siden da har logistikvirksomheden udviklet sig markant – og det samme har behovet for rådgivning og sparring om både økonomi, jura og forretningsudvikling.

Mads Kloster ejer og driver Kloster A/S, der beskæftiger sig med transport, havneaktiviteter, knusning af materialer og upcycling af genbrugsmaterialer til beton- og asfaltindustrien.
Logistikvirksomheden ligger i Løsning syd for Horsens og har i dag over 100 medarbejdere.

For Kloster A/S er det kombinationen af en god og tæt relation til Roesgaard og en professionel rådgivning inden for en bred vifte af opgaver, som gør en forskel i det daglige:

”Man lærer en hel masse af det samspil, der er med dem. Og når man har en opgave, bliver den løst ”lige nu”. Det passer rigtig godt til utålmodige mennesker som mig, at der sker noget i en fart, og at vi hurtigt er videre,” siger Mads Kloster med et smil og fortsætter:

”Roesgaard hjælper os både med forretningsudvikling, opkøb, forhandlinger – og når der skal indhentes tilbud på rammeaftaler for finansiering f.eks. Det er en meget bred vifte, der dækker alle de behov, vi har.”

Nærværende rådgivning

Som virksomhedsejer træffer man jævnligt beslutninger, som har afgørende betydning for både forretningens udvikling og de ansattes fremtid. Det er særligt i de situationer, at Mads Kloster værdsætter den troværdige og ærlige sparring fra Roesgaard:

”De er både med til at skubbe og holde igen – en funktion, som andre kan have i en bestyrelse. Det betyder en væsentlig del at have dem med på sidelinjen, når jeg ikke har en medejer at dele mine udfordringer med. De løser opgaverne meget professionelt, så jeg føler mig tryg i de løsninger, jeg får,” siger han og tilføjer:

”Min virksomhed har levet et turbulent liv – og er tidoblet i størrelse i den tid, jeg har været kunde hos Roesgaard. De har været med på hele rejsen og har hjulpet mig på vej.”