Husk aftalegrundlaget mellem nærtstående parter

9. marts 2021

Husk aftalegrundlaget mellem nærtstående parter

Transaktioner mellem nærtstående parter bør dokumenteres på samme måde som transaktioner med en uafhængig part. Manglende iagttagelse af dette kan medføre en lang række udfordringer.

Ved overdragelse af varer og ydelser mv. mellem koncernforbundne selskaber eller mellem en hovedaktionær og dennes selskab mv., bør priser og vilkår generelt svare til, hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Dette betyder i praksis, at aftalegrundlaget skal være det samme, uanset om der indgås aftale med nærtstående parter eller tredjemand.

Erfaringen viser imidlertid, at aftalegrundlaget for transaktioner med nærtstående parter ofte er mangelfuldt, og det kan i praksis medføre en række udfordringer.
 

Skattemæssige forhold

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal koncernforbundne selskaber og andre interesseforbundne parter anvende priser og vilkår, svarende til hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Det gælder også ved aftaler mellem en hovedaktionær og dennes selskab.

For at overholde dette krav, skal hovedaktionærer m.fl. desuden oplyse om kontrollerede transaktioner i forbindelse med selvangivelsen. Oplysningspligten gælder for alle kapitalejere, som enten alene eller sammen med nærtstående personer kontrollerer mere end 50 % af selskabskapitalen eller 50 % af stemmerne i et selskab og har transaktioner med dette.

Er der ikke udarbejdet et tilstrækkeligt aftalegrundlag, vil Skattestyrelsen kunne korrigere den skattepligtige indkomst ud fra et skøn.

Efter praksis gælder også et skærpet dokumentationskrav ved transaktioner mellem nærtstående personer. Er der f.eks. foretaget betalinger mellem nærtstående i form af lån eller lignende, skal det dokumenteres. Ellers er der risiko for, at betalingen anses for eksempelvis løn eller en gave, og at der skal betales skat.

Indgås man en skriftlig aftale mellem nærtstående, har man samtidig mulighed for at aftale skatteforbehold, så man på den måde sikrer sig mod utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Ved at undlade at udarbejde aftaler og lignende. ved aftaler med nærtstående personer, kan man derfor bringe sig selv i uføre.
 

Selskabsretlige forhold

Ved dispositioner mellem et selskab og selskabets ledelse eller kapitalejere, skal du være opmærksom på de selskabsretlige regler om habilitet mv.

Desuden er aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og dennes selskab, kun gyldige, hvis aftalerne er indgået skriftligt eller på anden måde kan dokumenteres. Princippet, om at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, gælder således ikke fuldt ud for enekapitalejere, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Tilsidesættelse af kravet kan efter omstændighederne medføre erstatningsansvar.
 

Regnskabsmæssige forhold

Små og mellemstore virksomheder, som aflægger regnskab efter regnskabsklasse B, skal som udgangspunkt ikke give noteoplysning om transaktioner med nærtstående parter i årsrapporten. Derimod skal de i ledelsesberetningen omtale væsentlige enkeltstående transaktioner, som ikke er gennemført på markedsvilkår, hvilket typisk er tilfældet ved f.eks. koncerntilskud og gældeftergivelser mv.

Desuden skal visse tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder oplyses særskilt i balancen. Det samme gælder mellemværender med kapitalejere og ledelse.

Tilgodehavender hos kapitalejer eller ledelse kan udgøre ulovlige aktionærlån, som – ud over at være strafbare efter selskabsloven – skal beskattes som enten løn eller udbytte hos modtageren, og som også kan anses som forsøg på hvidvask.

Man bør derfor være varsom med at flytte penge mellem selskaber og kapitalejere/ledelse, da selv en undskyldelig overtrædelse af reglerne om ulovlige aktionærlån kan medføre et skattekrav og eventuelt en bøde.

Omvendt kan klare aftaler og dokumenterede forretningsgange være med til at sikre overblik, reducere risici og forøge virksomhedens værdi.

Et aktuelt eksempel på dette er virksomheder, som søger om corona-støtte til dækning af faste omkostninger, men som ikke kan dokumentere deres udgifter, herunder fordi de er faktureret til andre koncernselskaber. Mangelfulde aftaler om omkostningsfordeling af udgifterne betyder, at en række omkostninger ikke er omfattet af hjælpepakkerne.

Er du i tvivl om dit aftalegrundlag, og om håndteringen af transaktioner med nærtstående parter i din virksomhed er fyldestgørende, er du velkommen til at kontakte Roesgaard for en nærmere drøftelse og gennemgang heraf.

Skrevet af:

Jens Amstrup Møller

Jens Amstrup Møller

Jurist

40 14 34 81  ·  jam@roesgaard.dk