Hvordan arbejder SMV’er strategisk med CSR?

Hvad handler CSR om?

Dybest set handler CSR – også kaldet samfundssind – om, hvordan virksomheder lever op til en række etiske og moralske samfundsmæssige krav. Et væsentligt element i CSR-rapporteringen har til formål på sigt at få gennemført adfærdsændringer.

Ændringerne kan være lønsomme og meningsfyldte, da kunder og medarbejdere lægger mere og mere vægt på at handle med og arbejde for virksomheder, der opfører sig ordentligt. Det giver kunderne et bedre ry og øger medarbejdernes stolthed over deres arbejde. CSR kan således bruges både til at differentiere virksomheden i forhold til konkurrenter og som led i arbejdet med almindelig omkostningsreduktion.

Fra lovgivers side er retningen klar: ”Årsrapporten for flere og flere virksomheder indeholder en mere sammenhængende redegørelse eller en mere integreret rapportering om hele virksomhedens værdiskabelse.”

Alt dette måske fordi en række samfundsproblemer ikke alene kan løses af den offentlige sektor, men kun i et samarbejde.

Nuværende regler om rapportering af samfundsansvar

Det er frivilligt for små og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse B og C mellem, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, og de er ikke underlagt krav om at rapportere herom.

For større virksomheder i regnskabsklasse C stor er der pligt til at redegøre for samfundsansvar f.eks. i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside.

Rapporteringspligtige virksomheder skal oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan politikkerne omsættes til handling og resultaterne heraf.

Blandt de vigtigste krav kan følgende fremhæves:

• Virksomheder skal beskrive deres forretningsmodel.
• Definitionen af samfundsansvar omfatter miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.
• Virksomhederne skal efter ”følg-eller-forklar-princippet” oplyse, hvorfor de eventuelt ikke har politikker på hvert af de anførte områder, jf. ovenfor.
• Virksomhederne skal oplyse om både politikker, handlinger, risici og resultater. Det vil sige, at de skal oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan politikkerne omsættes til handling og resultaterne heraf. Desuden skal de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter oplyses.
• Virksomhederne skal oplyse om de processer, som de anvender for at identificere områder, hvor de påvirker samfundet negativt, og hvorledes de forsøger at håndtere/reducere den negative påvirkning – hvis altså de anvender sådanne processer.
• Ikke-finansielle nøgletal, som virksomheden benytter, skal oplyses*. Når der oplyses herom i virksomhedens årsrapport, kan virksomheden med fordel gennemgå de kombinationer af finansielle og ikke-finansielle nøgletal, som med rimelighed gør en forskel for regnskabslæser, og som dermed pr. definition er væsentlige.
• Det præciseres, at der for hvert politikområde skal oplyses om, hvilke resultater der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar, samt forventningerne til arbejdet fremover.

Se yderligere omkring lovkravene til CSR på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.samfundsansvar.dk, hvor der bl.a. er cases med små og mellemstore virksomheders erfaringer med CSR.

Hvordan skal små og mellemstore virksomheder bruge CSR?

Selvom det er frivilligt for små og mellemstore virksomheder i regnskabskasse B og C mellem, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar, kan arbejdet i forhold til visse kunde- og medarbejdersegmenter mv. måske alligevel være en fordel.

Hvordan kommer man så i gang med CSR på en strategisk og systematisk måde?

1. Udform politikker på følgende fem områder:

• miljø- og klimamæssige forhold
• sociale forhold og medarbejderforhold
• menneskerettigheder
• anti-korruption og bekæmpelse af korruption
• diversitet

2. Identificer styrker, svagheder, muligheder og risici inden for de fem områder og få politikkerne til at hænge sammen med virksomhedens strategi. Produceres der et ”grønt” produkt, kan der lægges vægt på disse egenskaber, og hvorledes disse hjælper i et bredere perspektiv, f.eks. hvis produktet er med til at spare energi i dets anvendelse eller lignende. Ligeledes vil egne energibesparelser være et vigtigt målepunkt. Der vil oftest også være penge at spare her.
    
3. Oplist risikoen for negative samfundspåvirkninger på hver af de fem områder og forsøg at vurdere, hvordan de afledte effekter heraf på virksomhedens drift og omdømme kan/vil vise sig. F.eks. i en branche med højere risiko for arbejdsulykker vil dette være et oplagt rapporteringsområde.
    
4. Anvend finansielle og ikke-finansielle nøgletal til at styre virksomhedens indsats omkring samfundsansvar.
    
5. Brug alle de teknologimuligheder, der er til rådighed, for at skabe en bedre ledelsesrapportering.

Det vigtigste er at få afdækket virksomhedens væsentligste CSR-risici, der kan understøtte virksomhedens strategi; dvs. at finde frem til nogle få væsentlige fokusområder og nøgletal og udarbejde konkrete og ambitiøse handlingsplaner for forbedringen heraf og anvende disse, således de passer ind i virksomhedens samlede fortælling over for omverdenen. 

Når den løbende ledelsesrapportering med både finansielle og ikke-finansielle nøgletal herefter ligger til gennemgang, er det vigtigt, at ledelsen er opmærksom på, at de finansielle nøgletal er i orden, og at udviklingen i de ikke-finansielle nøgletal er vigtigere end målet.

Ring til Roesgaard og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed i gang med CSR-udviklingen.

* Eksempler på ikke-finansielle nøgletal

Miljø- og klimamæssige forhold

• Forbrug af el, vand og andre ressourcer samt mål om reduktion heraf, herunder ved genbrug
• Udledninger af CO2 og drivhusgasser mv.
• ISO-certificering
• Miljømærkede produkter

Sociale forhold og medarbejderforhold

• Arbejdsulykker
• Sygefravær
• Medarbejderomsætning
• Medarbejdertilfredshed

Menneskerettigheder

• Kontroller af leverandørers overholdelse af samarbejdsaftaler mv.
• Bidrag til lokalsamfundet
• Håndtering af persondata

Anti-korruption og bekæmpelse af korruption

• Code of conduct (god opførsel)
• Resultat af kvalitetskontrol/smiley-ordninger
• Hvidvaskforanstaltninger, herunder holdning til kontantbetalinger og skatteunddragelse mv.

Diversitet

• Antal ansatte kvinder og mænd opdelt på ledelsesniveau
• Antal ansatte med uddannelsesplaner
• Antal ansatte med nedsat funktionsevne eller i samarbejde med jobcenteret