Kan rekonstruktion være løsningen?

Folketinget har i den seneste tid vedtaget en række hjælpepakker til de virksomheder, som oplever omsætningsnedgang og likviditetsudfordringer som følge af COVID-19. Hjælpepakken omfatter bl.a. en udskydelse af fristerne for betaling af A-skat, AM-bidrag, moms og B-skatter, ligesom der er vedtaget en række kompensationsordninger, som virksomheder kan søge om, hvis de er omfattet af reglerne.

Udskydelse af fristerne for betaling af A-skat, AM-bidrag, moms og B-skatter sikrer likviditet i virksomhederne på kort sigt. Idet der blot er tale om en udskydelse, skal virksomhederne dog fortsat sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til betaling heraf på de nye forfaldstidspunkter.

Hvis virksomhederne ikke betaler skatterne på de nye forfaldstidspunkter, kan skattemyndighederne indgive konkursbegæring som følge af de ubetalte skattekrav.

Det samme gælder for virksomhedernes øvrige kreditorer, hvor betalingerne løbende forfalder i den periode, hvor virksomhederne har fået udskudt fristen for betaling af skatter. Det kan derfor være relevant allerede nu at kontakte sine kreditorer og drøfte mulighederne for at udskyde betalingsfristerne.

Lykkes det ikke at forhandle en udskydelse af betalingsfristerne, og har virksomheden ikke likviditet til at betale på forfaldstidspunktet, eller har udsigt til inden for den nærmeste fremtid at kunne skaffe likviditet til at betale sine kreditorer, efterhånden som de forfalder, kan det være relevant at overveje mulighederne for at rekonstruere virksomheden efter reglerne i konkursloven.

Rekonstruktion

Konkurslovens rekonstruktionsregler kan sætte virksomhederne i stand til gennemtrumfe en ordning med kreditorerne om bl.a. betalingsudsættelse, herunder også dem som ikke frivilligt har være indstillet herpå.

Rekonstruktionsreglerne har til formål at afdække, om det er muligt at indgå aftaler med kreditorerne om den gæld, der er i virksomheden. En sådan ordning med kreditorerne kan gå ud på, at virksomhedens gæld nedbringes, udskydes eller en kombination heraf. Reglerne skal således sikre, at virksomheden har ret til at få afprøvet, om der med kreditorernes hjælp er mulighed for at lade virksomheden fortsætte, og dermed undgå konkurs. Virksomheden fremsætter sammen med en udpeget rekonstruktør et rekonstruktionsforslag, som skal godkendes af virksomhedens kreditorer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er virksomheden selv, der bestemmer, om en rekonstruktion skal gennemføres. Virksomheden har alene ret til at få afprøvet muligheden herfor. Det er virksomhedens kreditorer, som beslutter efter nogle nærmere fastlagte afstemningsregler i konkursloven, om virksomheden skal rekonstrueres eller ej.

Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fremmødte kreditorer stemmer imod. Dvs. at hvis mere end 50% af den samlede kreditormasse i beløb accepterer rekonstruktionsforslaget, er det muligt at tvinge kreditorer, som ikke frivilligt har ønsket at acceptere en ordning med virksomheden, til at indgå i en samlet ordning.

Både en kreditor og virksomheden selv kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling.

Indgiver en kreditor en konkursbegæring, har virksomheden ret til at indgive rekonstruktionsbegæring helt frem til tidspunktet for behandlingen af konkursbegæringen. Herved forpligtes skifteretten til at behandle rekonstruktionsbegæringen før konkursbegæringen, hvorved konkursbegæringen udsættes og bortfalder, hvis det lykkes at finde en ordning med virksomhedens kreditorer. Findes der ikke en løsning med virksomhedens kreditorer, udløser det dog automatisk en konkurs over virksomheden.

Selvom en rekonstruktion kan være løsningen for særligt likviditetsudfordrede virksomheder, anbefaler vi dog at indlede drøftelser med virksomhedens kreditorer om at udskyde forfaldstidspunktet, før der indgives begæring om rekonstruktion. Herved kan en rekonstruktion måske undgås, og det afklares herved samtidig, om der er grundlag for at indgive en begæring om rekonstruktion.