Nyt om aktionærlån

Forbud og beskatning

Efter selskabsloven må et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab som hovedregel ikke yde lån til eller stille sikkerhed for selskabets kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Forbuddet gælder også i forhold til kapitalejere og ledelse i selskabets moderselskab samt i forhold til personer, der er nærtstående til ejere eller ledelsesmedlemmer.

Lån er dog lovlige, hvis de ydes til et moderselskab eller ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Et lån er desuden lovligt, hvis det er ydet efter beslutning eller bemyndigelse fra generalforsamlingen, og lånet mv. kan rummes inden for selskabets frie reserver. Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal dog være på sædvanlige markedsvilkår, sådan at vilkårene svarer til, hvad der kunne være opnået i en bank. Det er desuden en betingelse, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Inden man lader sig friste af reglerne om lovlige aktionærlån, skal man dog huske på skattereglerne, som betyder, at et selskabs udlån til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet som hovedregel beskattes som udbytte eller løn. Det samme gælder, hvor et selskab på anden måde stiller midler til rådighed eller stiller sikkerhed for sådanne kapitalejere eller deres nærtstående.

I tilfælde hvor en personlig hovedaktionær låner penge i sit selskab, medfører det således beskatning af udbytte eller løn, men efter selskabsloven er der fortsat tale om et lån, som skal tilbagebetales til selskabet med en høj rente på ca. 10 pct. p.a., ligesom overtrædelse af forbuddet mod aktionærlån kan medføre bødestraf.

De komplicerede regler giver anledning til mange sager, hvorfor der hele tiden kommer ny praksis til.

Inden for de seneste måneder er der bl.a. kommet vigtig ny praksis om behandling af løbende mellemregninger og om muligheden for at undgå dobbeltbeskatning ved lån fra selskaber ejet via holdingselskaber.

Løbende hævninger på en mellemregningskonto

Vestre Landsret har også afsagt domme i to sager om løbende mellemregninger mellem en hovedaktionær og dennes selskab.

I begge sager var der foretaget flere hævninger, som efterfølgende var indfriet igen.

I en af sagerne havde eneanpartshaveren foretaget tre hævninger på hver 200.000 kr. (i alt 600.000 kr.), men da der kort efter var sket tilbagebetaling heraf, havde eneanpartshaverens lån aldrig oversteget 200.000 kr.

Vestre Landsret fandt dog, at hævningerne skulle opgøres ud fra et bruttoprincip, sådan at hver enkelt postering, som havde medført eller forøget selskabets udlån til hovedaktionæren, skulle behandles som en skattepligtig hævning. De løbende indbetalinger fra kapitalejeren til selskabet kunne altså ikke ophæve beskatningen af hævningerne.

Sagen viser, at man som aktionær skal tage sig i agt for løbende mellemregningskonti med sit selskab. Som sikkerhed kan det faktisk være en god idé at udlåne et beløb til selskabet, som kan fungere som buffer for eventuelle modgående posteringer, sådan at selskabet ikke får et nettotilgodehavende hos ejeren.

Aktionærlån via holdingselskaber

Sagerne nævnt ovenfor illustrerer, at tilbagebetaling af et lån ikke ophæver beskatningen af lånet som udbytte eller løn. Reglerne om beskatning af aktionærlån vil derfor i mange tilfælde medføre dobbeltbeskatning. Uanset at lån beskattes som en hævning, skal det nemlig tilbagebetales til selskabet, og hæves beløbet herefter igen som udbytte eller løn, sker der reelt beskatning af det samme beløb to gange.

Som løsning herpå anerkendes det i praksis, at et skattepligtigt aktionærlån kan udlignes ved at udlodde selskabets fordring mod aktionæren til denne som løn eller udbytte. Da der skattemæssigt ikke er nogen fordring (men der allerede er sket hævning), kan dette ske uden yderligere beskatning.

Situationen er lidt mere kompleks, hvor en hovedaktionær har optaget et lån i et selskab, som ejes via et holdingselskab. Her har det dog været antaget, at det var muligt at undgå dobbeltbeskatning ved først at overføre lånet/fordringen på hovedaktionæren til holdingselskabet og dernæst at foretage udlodning af selskabets fordring på hovedaktionæren til denne. Med en dom fra Vestre Landsret fra december 2021 må denne model nu anses for endeligt godkendt.

Sagen vedrørte en hovedaktionær, som ejede samtlige kapitalandele i et moderselskab, som igen ejede alle kapitalandele i et underliggende datterselskab. Hovedaktionæren havde optaget et lån direkte i datterselskabet og var blevet udbyttebeskattet af lånet. Trods beskatningen bestod der dog fortsat et lån rent civilretligt mellem hovedaktionæren og datterselskabet, som skulle indfries. Da hovedaktionæren hverken var kapitalejer eller ansat i datterselskabet, og fordringen derfor ikke kunne overføres direkte til denne som løn eller udbytte, blev lånet først overdraget til moderselskabet, hvorefter det kunne udloddes direkte til hovedaktionæren. Overdragelsen fra datterselskabet til moderselskabet blev berigtiget på en mellemregning mellem de to selskaber.

Skattestyrelsen og siden også Landsskatteretten (sag 18-0003609) fandt, at der ved overdragelsen af fordringen fra driftsselskabet til moderselskabet blev etableret et nyt aktionærlån, som skulle medføre beskatning af hovedaktionæren endnu en gang.

Hovedaktionæren indbragte dog sagen for domstolene, hvor hovedaktionærens repræsentant argumenterede for, at der skattemæssigt slet ikke eksisterede noget låneforhold, hvorfor både overdragelsen og den efterfølgende udlodning måtte være uden selvstændige skattemæssige konsekvenser.

Ved behandlingen af sagen ved Vestre Landsret valgte Skatteministeriet at tage bekræftende til genmæle, sådan at skatteyderen fik medhold i sagen.

Med sagen er det bekræftet, at de skattemæssige ”reparationsmuligheder” ved hovedaktionærlån også gælder, når lånet optages i et underliggende datterselskab.

 

Hos Roesgaard rådgiver vi om både de selskabsretlige, skattemæssige og regnskabsmæssige forhold for selskaber og hovedaktionærer og bistår også gerne med rådgivning om aktionærlån.