Praksisændring vedrørende medarbejderaktier

En medarbejderaktieordning kan bidrage til at fastholde nøglemedarbejdere og kan samtidig skabe et ekstra incitament til - og give medarbejderne en belønning for – at bidrage til virksomhedens værditilvækst.

Der findes i dag flere forskellige medarbejderaktieordninger, hvoraf nogle er skattebegunstiget og reguleret i lovgivningen, mens andre er godkendt i administrativ praksis.

Efter skattemyndighedernes nuværende praksis kan medarbejdere bl.a. erhverve unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til den indre værdi, når aktierne i henhold til selskabets vedtægter eller en ejeraftale mv. kun kan realiseres til indre værdi ved et efterfølgende salg.

Det anerkendes således, at handelsværdien af de aktier mv., som medarbejderne erhverver, kan opgøres uden goodwill, når medarbejderne ikke ved et senere salg mv. kan få andel i virksomhedens goodwill. Denne model kan bidrage til at lette finansieringen, når medarbejderne køber sig ind i virksomheden, ligesom medarbejdernes risiko for tab reduceres ved den lavere prissætning.

Til gengæld herfor opnår medarbejderen ikke andel i en eventuel merpris ved et senere salg af aktierne, herunder som led i et salg af hele selskabet. Medarbejderen opnår dog ret til en forholdsmæssig andel af selskabets løbende overskud, hvad enten dette udbetales som udbytte eller spares op i selskabet.
 

Skærpelse af praksis

Det har igennem mange år været anerkendt, at indre værdi-modellen kan bruges uden beskatning af medarbejderne, da medarbejderne med de relevante omsættelighedsbegrænsninger anses for at erhverve aktierne til handelsværdi.

Imidlertid udtalte Skatterådet i et bindende svar fra 2017, at en værdiansættelse baseret på den indre værdi sjældent vil svare til den reelle markedsværdi, når medarbejderne efterfølgende opnår en andel af afkastet fra hele selskabets virksomhed, inklusive goodwill. Dette kan ifølge Skatterådet skabe et misforhold mellem medarbejderens investering og det opnåede afkast, og give medarbejderne et ”merafkast” som reelt er udtryk for en ekstra løn. Skatterådet anerkendte dog, at modellen var godkendt i administrativ praksis, og at denne praksis kun kunne ændres med et passende forudgående varsel.

Skattestyrelsen har derfor nu, efter nogen betænkningstid, udsendt et nyt styresignal, som fremadrettet vil skærpe praksis, sådan at ansattes erhvervelse af medarbejderaktier til kurs indre værdi nu kan medføre, at de ansatte skal beskattes af et løntillæg.
 

Den nye praksis

Efter den nye praksis vil medarbejdere, der som led i en incitamentsordning erhverver aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, skulle beskattes af et løntillæg, medmindre kursansættelsen efter en konkret vurdering ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien.

Medarbejderne vil således blive beskattet af forskellen mellem aktiernes markedsværdi og den anvendte favørkurs som løn.

Fastlæggelsen af markedsværdien for aktierne eller anparterne skal ske under hensyntagen til medarbejdernes mulighed for at modtage udbytte og for at få andel i en værditilvækst, som er baseret på selskabets samlede værdi, herunder goodwill og andre ikke-bogførte værdier. De ikke-bogførte værdier kan f.eks. være immaterielle aktiver som knowhow og varemærker.

Har selskabet ikke nogen goodwill eller andre ikke-bogførte værdier, sådan som det kan være tilfældet i f.eks. ejendomsselskaber og investeringsselskaber, vil aktierne fortsat kunne handles til kurs indre værdi.
 

Virkningstidspunkt

Det nye styresignal får virkning fra 1. december 2020.

Den skærpede praksis vil også gælde for medarbejdere, der fra 1. december 2020 erhverver nye aktier eller anparter i henhold til allerede etablerede incitamentsordninger.

Frem til 1. december 2020 er det dog fortsat muligt for medarbejdere at erhverve aktier til indre værdi uden personalegodebeskatning.

Har du overvejelser herom, og ønsker du at drøfte dine muligheder for at knytte dine nøglemedarbejdere tættere til din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Roesgaard for rådgivning.