Pulje med tilskud til rådgivning om digital bogføring på 25.000 kr.

24. februar 2022

Pulje med tilskud til rådgivning om digital bogføring på 25.000 kr.

Mandag den 7. marts 2022 kl. 9.00 åbner SMV:Digital for ansøgning om tilskud til rådgivning om digital bogføring. SMV’er har mulighed for at søge om 25.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe med at implementere digital bogføring i deres forretning.

Tilskuddet er tiltænkt virksomheder, der gerne vil i gang med digital bogføring og effektivisering af relaterede opgaver som f.eks. budgetopfølgning og lagerhåndtering.

 

Digital bogføring

Ved brug af et digitalt bogføringssystem frigives der tid til andre opgaver, da det er hurtigere og mere effektivt end traditionel bogføring. Det giver samtidig et konkret overblik over kunder og betalingsfrister.


Et digitalt bogføringssystem understøtter bl.a.:

  • Oprettelse og forsendelse af salgsfakturaer
  • Kontering af modtagne fakturaer automatisk
  • Bankafstemning

 

Rådgivningsforløbet

Som virksomhed kan du forvente et rådgivningsforløb, hvor følgende afdækkes:

  • Behov: få gennemgået din bogføringsrutine
  • Potentiale: få gennemgået hvordan bogføring og andre processer kan integreres med et digitalt bogføringssystem − f.eks. budget, lager, webshop, løn eller projektstyring
  • Mulige løsninger: bliv præsenteret for mindst to digitale løsninger med udgangspunkt i dit behov og potentialet, som er blevet afdækket
  • Implementering: vælg en løsning og få hjælp til at implementere systemet og bruge det i virksomheden

 

Krav til ansøgere

  • Dansk CVR-nummer
  • 2-49 ansatte (årsværk) på ansøgningstidspunktet
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimalt 43 mio. euro

Hos Roesgaard tilbyder vi rådgivning med ansøgningsprocessen, og du er derfor velkommen til at kontakte os, hvis der opstår spørgsmål.

 

Læs her mere om ansøgningskriterier og selve ansøgningsprocessen.

 

Datoer for SMV:Digital-puljer i 2022

I foråret 2022 åbner SMV:Digital for yderligere tre tilskudspuljer. Dan dig herunder et overblik over, hvornår du kan søge de forskellige.

 Datoer

Tilskudspuljer

Mandag den 7. marts

Pulje med tilskud til rådgivning om digital bogføring på 25.000 kr.

Mandag den 28. marts

Pulje med tilskud til rådgivning om digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse på 50.000 kr.

Mandag den 4. april

Pulje med tilskud til investering i ny teknologi samt tilhørende rådgivning på op til 250.000 kr.

Tirsdag den 17. maj

Pulje med tilskud til rådgivning på 100.000 kr.

 

SMV:Digital-webinarer

Du kan med fordel deltage i SMV:Digitals webinarer, hvor de sætter fokus på krav og gode råd ift. ansøgningsprocessen.  

Skrevet af:

Jesper Esman

Jesper Esman

Head of Business Development

21 34 38 99  ·  jes@roesgaard.dk