Roesgaard bistår med salget af IM Gruppen og Innoterm A/S til Exodraft

11. august 2021

Roesgaard bistår med salget af IM Gruppen og Innoterm A/S til Exodraft

Roesgaard bistår Lars Frank med salget af IM Gruppen og Innoterm A/S til virksomheden Exodraft, der er markedsledende inden for løsninger til mekaniske skorstenstræk, partikelfiltrering og varmegenvinding.

IM Gruppen er specialister inden for køle-, fryse- og varmegenvindingsanlæg, mens Innoterm er specialister inden for køle- og  varmepumpeanlæg, så med købene fuldender Exodraft paletten af bæredygtige energiløsninger inden for den grønne omstilling.

Som en del af Exodraft-gruppen fortsætter virksomhederne som selvstændige enheder på de nuværende lokationer. Sælger, Lars Frank, som har etableret begge virksomheder, vil fortsat være en del af ledelsen.

Roesgaards rådgivning har omfattet alle økonomiske og juridiske aspekter af transaktionen i et team med deltagelse fra Roesgaards afdelinger inden for revision, consulting og jura.

Vi ønsker alle parter tillykke med handlen.

Læs parternes pressemeddelelse her.