Roesgaard har været på inspirationstur i USA

19. december 2018

Roesgaard har været på inspirationstur i USA

For nylig var vi i USA for at besøge nogle af verdens førende tech-virksomheder. Vi deltog også i konferencen AI Expo om kunstig intelligens, big data og blockchain.

Roesgaard har stærke ambitioner om at være med helt fremme i forhold til viden om digitale muligheder – ikke kun for at sikre den bedste løsning for dig som kunde, men også for at effektivisere vores interne processer.

Vi insisterer på at anse digitaliseringen og forandringerne som muligheder, der skal gribes. For at vi fortsat er i stand til at yde service af højeste kvalitet inden for revision, rådgivning, regnskab og bogføring er det vigtigt, at vi tilegner os den nyeste viden om udviklingen inden for bl.a. softwarerobotter (RPA), finansielle IT-løsninger, kunstig intelligens, stemmegenkendelse og blockchain (distribueret journal, som kan registrere transaktioner mellem parter på en effektiv og verificerbar måde).

Da vi ønsker at være på forkant med udviklingen, er vi i gang med at øge vores investeringer i at afsøge og afprøve digitale løsninger. Vi har været i USA for at besøge nogle af de førende tech-virksomheder og deltog i konferencen Al Expo om kunstig intelligens, big data (analyse af meget store datamængder) og blockchain med oplæg fra blandt andet Stanford University, Boeing, eBay, IBM og Walmart.

Ønsker du at vide mere om, hvordan vi hos Roesgaard arbejder med digitalisering, så kontakt os gerne. Vores medarbejdere og robotter sidder klar til at hjælpe dig!

Jesper Esman Pedersen
Management Consultant
Mobil 21343899
jes@roesgaard.dk