Slutafregning af coronahjælpepakkerne

25. november 2022

Slutafregning af coronahjælpepakkerne

Virksomheder der har modtaget kompensation for tabt omsætning, kompensation for faste omkostninger eller lønkompensation, som endnu ikke er slutafregnet, skal indberette slutafregning senest den 30. november 2022.

Kompensationen blev søgt på baggrund af forventede forhold, og der skal nu indberettes oplysninger om faktiske forhold.

Hvis der ikke sker rettidig indberetning af slutafregningen, skal hele den modtagne kompensation tilbagebetales.


Kompensationsordninger og perioder der skal slutafregnes

Virksomheder der har modtaget kompensation for den sidste halvdel af 2020 og senere skal indberette slutafregning, når der modtages besked herom i den digitale postkasse.

Der skal slutafregnes for følgende:  


Lønkompensation for perioden

  • 9. december 2020 til 30. juni 2021
  • 10. december 2021 til 15. februar 2022


Lønkompensation til virksomheder med forbud mod at holde åbent for perioden

  • 30. august 2020 til 5. november 2020
  • 6. november 2020 til 7. september 2021
  • 9. december 2020 til 30. juni 2021
  • 10. december 2021 til 7. februar 2022


Kompensation for faste omkostninger

  • 9. juli 2020 til 31. oktober 2020
  • 1. november 2020 til 28. februar 2021
  • 1. marts 2021 til 30. juni 2021
  • 1. juli 2021 til 31. december 2021
  • 1. december 2021 til 28. februar 2022


Kompensation for tabt omsætning

  • 1. september 2020 til 28. februar 2021
  • 1. marts 2021 til 30. juni 2021
  • 1. juli 2021 til 30. september 2021
  • 1. december 2021 til 28. februar 2022


Under slutafregning for de enkelte ordninger findes vejledninger hertil.

https://virk.dk/vejledning/slutafregning/


Lønkompensation

Under den enkelte ordning er det anført, hvilket materiale man skal have klar, når der skal indberettes slutafregning.

I forbindelse med slutafregningen kan Erhvervsstyrelsen pålægge, at en uafhængig og godkendt revisor påtegner den dokumentation, der indsendes. Det vil som udgangspunkt være muligt at få kompenseret en andel af udgifterne til revisor.


Kompensation for faste omkostninger

Under den enkelte ordning er det anført, hvilket materiale man skal have klar, når der skal indberettes slutafregning. Virksomheden kan blive bedt om at dokumentere faste omkostninger i kompensationsperioden ved hjælp af f.eks. relevante bilag, fakturaer, kontrakter mv.

I forbindelse med slutafregningen kan Erhvervsstyrelsen pålægge, at en uafhængig og godkendt revisor påtegner den dokumentation, der indsendes.


Kompensation for tabt omsætning

Under den enkelte ordning er det anført, hvilket materiale man skal have klar, når der skal indberettes slutafregning.

I forbindelse med slutafregningen kan Erhvervsstyrelsen pålægge, at en uafhængig og godkendt revisor påtegner den dokumentation, der indsendes.


Tilbagebetaling af kompensation

Hvis ikke der indberettes oplysninger til slutafregningen før fristen den 30. november 2022, skal hele den udbetalte kompensation tilbagebetales.


Afsluttende bemærkning

Kontakt Roesgaard på corona@roesgaard.dk, hvis du har brug for hjælp til din slutafregning, eller hvis du skal have udarbejdet en revisorpåtegning/erklæring.

Skrevet af:

Tina Kranker

Tina Kranker

Momskonsulent

22 42 40 00  ·  tkk@roesgaard.dk