SMV:Digital: Få 100.000 kr. til privat rådgivning

29. august 2022

SMV:Digital: Få 100.000 kr. til privat rådgivning

Den 12. september kl. 9.00 åbner SMV:Digital for endnu en tilskudspulje, hvor SMV’er kan søge om 100.000 kr. til privat rådgivning.

Tilskuddet er målrettet virksomheder, der ønsker at omsætte egne indsamlede data til værdi.


Først-til-mølle-princippet

Ansøgningsprocessen forløber efter først-til-mølle-princippet, hvor ansøgningerne vurderes i forhold til, hvornår de er udfyldt og indsendt i ansøgningsmodulet. Efterspørgslen har tidligere været stor, så det er en god idé at have ansøgningen klar, når puljen åbner.


Hvad kan du bruge tilskuddet til?

Tilskuddet kan bruges til at udnytte data på en værdiskabende måde – f.eks. ved at skabe overblik over produktsalg og dermed spotte nye salgs-, forretnings- og eksportmuligheder.

Hos Roesgaard sætter vi os ind i din virksomheds behov og udarbejder en skræddersyet forretningsplan, der understøtter din virksomheds forretningsmål.
 

Tildelingskriterier

For at søge tilskud gennem SMV:Digital skal virksomheden opfylde de generelle kriterier:

  • Dansk CVR-nr.
  • 3-249 fuldtidsansatte
  • Omsætning på minimum 2 mio. kr. i seneste regnskabsår
  • Omsætning på under 50 mio. euro eller balance på under 43 mio. euro
  • Projektet bidrager til at realisere virksomhedens vækstambitioner
  • Tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankring af projektet
  • Projektet har digital og teknologisk nyhedsværdi for den enkelte virksomhed

Læs her mere om tilskudsordningen og ansøgningsprocessen.

Skrevet af:

Jesper Esman

Jesper Esman

Head of Business Development

21 34 38 99  ·  jes@roesgaard.dk