Vi gør GDPR håndgribelig for dig og din virksomhed

2. februar 2022

Vi gør GDPR håndgribelig for dig og din virksomhed

Hos Roesgaard er vores erfaring, at en del virksomheder har udfordringer med at komme i gang med – eller vedligeholde – dokumentation for, at de overholder reglerne omkring persondata (GDPR).

Har du forsøgt at kortlægge din virksomheds persondata eller udarbejde en risikoanalyse uden at komme videre eller nå i mål?

GDPR-dokumentation kan være en stor mundfuld, men konsekvenserne ved manglende overholdelse kan også være store, da manglende overholdelse af reglerne sanktioneres med bøder.

Roesgaard kan hjælpe dig med at komme i gang, få et overblik og få styr på reglerne om persondata.


Compliance-basispakken

Roesgaards compliancepakke hjælper dig og din virksomhed med at få et overblik over reglerne og klæde dig på i forhold til overholdelse af reglerne og dokumentationskravene efter GDPR.

Pakken indeholder bl.a.:

  • Oversigt over dataflow
  • Fortegnelse efter art. GDPR 30
  • Dokumenter til brug for overholdelse af GDPR i forhold til medarbejderforhold
  • Dokumenter til brug for håndtering af databehandleraftaler
  • Gennemgang af sikkerhedsforanstaltninger og gode råd til implementering heraf
  • Beredskabsplan ved brud mv.


Roesgaard tilbyder

Vi tilbyder et indledende møde med en drøftelse af virksomhedens forhold og aktuelle behov samt en præsentation af compliancepakkens indhold tilpasset virksomhedens behov.

Vi fremsender efterfølgende den nødvendige dokumentation og giver gode råd og vejledninger til implementering.

Som tillæg til ovenstående hjælper vi selvfølgelig også med andre ydelser i forhold til f.eks. underleverandører, anmeldelse af brud til Datatilsynet, undervisning af medarbejdere etc.

Du kan læse mere om vores ydelser her.

Har du behov for assistance, eller ønsker du et møde om ovenstående, er du velkommen til at kontakte cand.jur. Mette Reeberg Delfs på telefon 20 81 19 04.

Skrevet af:

Mette Reeberg Delfs

Mette Reeberg Delfs

Cand. jur.

20 81 19 04  ·  mrd@roesgaard.dk