Fristen for indsendelse af regnskab er overskredet

Langt de fleste selskabers regnskabsår følger kalenderåret, og sidste år blev der indsendt 185.000 kalenderårsregnskaber. Den store regnskabssæson slutter ved udgangen af maj måned, idet der gælder en frist på 5 måneder for rettidig indsendelse af regnskaberne.

Det er derfor tankevækkende, at Erhvervsstyrelsen den 24. maj 2019 oplyste at have modtaget ca. 93.000 regnskaber. Selvom der blev tvangsopløst en del selskaber sidste år, tyder det på, at op mod halvdelen af kalenderårsregnskaberne indsendes lige før fristen i år – 5 måneder efter regnskabsårets udløb, og en del indsendes efter fristen.

I praksis vælger en del selskaber at indsende regnskaber, lige før fristen udløber, selvom de er færdige med regnskabet før – og det bør fortsat give stof til eftertanke.

Hvad sker der, når regnskaberne indsendes for sent?
Rykkerbrev
Når indsendelsesfristen bliver overskredet, sender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev med påkrav om indsendelse til selskabets digitale postkasse på virk.dk. Sidste år blev påkravsskrivelserne sendt medio juni, og der er ingen grund til at tro, at de sendes senere i år.

Afgift til ledelse
I påkravsskrivelsen får selskabet en frist på 8 dage, hvorefter der opkræves en afgift. Afgiften udgør 500 kr. for den først påbegyndte måned, hvorefter den stiger til 2.000 kr. i den følgende måned og slutter med 3.000 kr.

Afgiften pålægges hvert medlem af selskabets øverste ledelse personligt. Opkrævningen sendes, når regnskaberne er indleveret og offentliggjort.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at påkravsskrivelsen herunder giver en frist på 4 uger, hvorefter Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel kan bede skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Tvangsopløsning
Bliver selskabet sendt til tvangsopløsning, kan det anmode Erhvervsstyrelsen om genoptagelse, hvilket kræver, at regnskabet indsendes. Desuden skal revisor afgive en erklæring om, at selskabets kapital er til stede, og at der ikke er ulovlige aktionærlån.

En lang række af selskaber, der indsender regnskaber efter fristen, opfylder ikke disse krav, så følgerne af at blive sendt i skifteretten kan være store.

Hvad er konsekvenserne?
Afgiften og risikoen for tvangsopløsning er kun en del af problemet. Banker og samhandelspartnere er i øget omfang opmærksomme på, hvornår regnskaberne kommer ind, og forsinket indsendelse indikerer forøget risiko.

Det måske største problem ved sen færdiggørelse af regnskabet er, at ledelsen mangler værdifulde oplysninger til brug for at lede selskabet. Har selskabet økonomiske udfordringer, er det typisk afgørende, at der hurtigst muligt sættes ind, hvilket kræver et beslutningsgrundlag.

Mulighed for forbedringer
Langt hovedparten af selskaber har i dag kalenderårsregnskab, hvilket ikke altid er begrundet i hensynet til selskabets forhold. Derfor kan det overvejes at vælge et andet regnskabsår. Det vil typisk være fornuftigt at vælge et tidspunkt, hvor aktivitetsniveauet i selskabet er lavt f.eks. udgangen af juni eller september.

Dernæst vil de fleste selskaber med lidt planlægning kunne rykke færdiggørelsen af regnskabet, og revisorerne har også en interesse i, at det aftales, hvornår regnskabet skal være færdigt.

Her vil begge parter nok kunne bidrage og forbedre forløbet, og tallene tyder på, at der er plads til forbedringer.