Hvorfor må medarbejderne ikke arbejde, når de bliver hjemsendt med lønkompensation?

7. april 2020

Hvorfor må medarbejderne ikke arbejde, når de bliver hjemsendt med lønkompensation?

Folketinget har med uhørt hastighed vedtaget et omfattende hjælpeprogram for at afbøde de økonomiske virkninger af COVID-19. Senest har statsministeren overvejet en gradvis åbning af Danmark efter påske, således at vi kommer ind i en ny fase, hvor vi skal have gang i økonomien igen.

Med aftalen om lønkompensation forsøger man at afværge massefyringer, men det er et krav, at medarbejderne ikke arbejder under hjemsendelsen. Venstre foreslog først på ugen, at pressede virksomheder skal kunne få dækket en del af deres lønomkostninger, selv om medarbejderne fortsat arbejder.

Set i lyset af, at vi skal have gang i virksomhederne, bør det overvejes at fjerne kravet om at medarbejderne ikke må arbejde under hjemsendelse.

Inspiration fra erhvervsforsikringer

Det, erhvervslivet oplever i disse dage, svarer på en række punkter til at blive ramt af en større skade – f.eks. brand i produktionen, hvorefter alt står stille i en periode. Herefter vil driftstabsforsikringen kompensere for den manglende indtjening som følge af den tabte omsætning. Indtjening beregnes som omsætning fratrukket vareforbrug og direkte løn. Dette stiller krav om, at virksomheden kan nedbringe lønudgifter i takt med omsætningsfaldet. Sker dette ikke, står virksomheden med en merudgift til lønninger, der ikke dækkes.

Der er dog mulighed for at tegne en tillægsdækning for lønninger, der ikke dækkes under driftstabsdækningen. Denne dækning tegnes typisk på mellem 25-50% af den årlige lønsum. Virksomheden kan herefter frit anvende summen og derved undgå at skulle afskedige medarbejdere.

Hvis man nu forestillede sig, at aftalen om lønkompensation fulgte samme princip, ville man opnå, at virksomhederne kunne holde på medarbejderne og dermed forcere reetableringen af virksomheden.

Dækningen kunne begrænses til en 3-4 måneders periode. Samtidig kunne der indlægges en egenbetaling, svarende til den nuværende aftale, hvor timelønnede dækkes med 90% og funktionærer med 75%.  Dette ville medvirke til, at ordningen ikke blev udnyttet.

Dynamisk effekt

For at undgå afskedigelser bruger vi et tocifret milliardbeløb til lønkompensation, der med sikkerhed ikke vil have nogen effekt på reetableringen af virksomhedernes økonomi. Med et ændret fokus vil det være muligt at opnå begge dele. Desuden falder udgifterne til ordningen, når omsætningen øges.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget har oplevet et ekstremt pres for at levere løsninger, men vi skal fortsat bruge pengene klogt.

 

Skrevet af:

Poul Erik Nielsen

Poul Erik Nielsen

Partner, statsaut. revisor

21 69 08 21  ·  pen@roesgaard.dk