Skattefrihed for dødsboer kan bruges ved generationsskifte

Hvornår er et dødsbo fritaget for skat?
Der er to beløbsmæssige opgørelser, der ikke må overstige en beløbsgrænse på 2.901.400 kr. (2019).

Boets bruttoaktiver må ikke overstige beløbsgrænsen. Der regnes alene på aktiverne uden fradrag for gæld. Dog indgår afdødes bolig ikke, hvis den kan sælges skattefrit.

Desuden må nettoformuen, dvs. alle aktiver med fradrag af gæld, ikke overstige beløbsgrænsen. I opgørelsen af nettoformuen indgår afdødes bolig.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan der opnås et dobbelt bundfradrag – altså 5.802.800 kr. Vælger den længstlevende at sidde i udskiftet bo med førstafdødes formue, og skiftes der først ved længstlevendes død, er beløbsgrænsen tilsvarende 5.802.800 kr.

I ovenstående er det forudsat, at førstafdøde ikke har særeje. Et særeje skal skiftes og kan ikke indgå i et uskiftet bo.

Hvad betyder skattefritagelsen?
Bliver dødsboet skattefritaget, bortfalder de skatter, som afdøde skulle have betalt i levende live. Ud over skat af indkomsten gælder det også alle skatteforpligtelser f.eks. i form af avancebeskatning af aktier, ejendomsavancer og genvundne afskrivninger.

Ligger afdødes formue og bruttoaktiver derimod over grænsen, vil skatteforpligtelserne typisk udløse en beskatning på enten 42% eller 50%. Selv efter arveafgiften kan der være betydelige beløb at spare for arvingerne.

Nedbringelse af bruttoaktiver
I praksis kan handelsværdien af udlejningsejendommen medføre, at boets bruttoaktiver overstiger beløbsgrænsen, hvorfor boet bliver skattepligtigt. I en række tilfælde vil dette kunne afhjælpes ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorefter ejendommens gæld og skatteforpligtelser fragår ved opgørelsen af aktivernes værdi.

Der kan f.eks. ligge betydelige skatteforpligtelser på ældre udlejningsejendomme i form af værdistigninger og foretagne afskrivninger, der herved ikke udløses. Samtidig vil arvinger kunne sælge aktiverne til den udlagte værdi uden skat.

Nedbringelse af nettoformuen ved gaver
Udnytter ægtefæller muligheden for at give afgiftsfrie gaver til børn og eventuelle børnebørn og svigerbørn, kan der over en årrække overføres relativt store beløb til næste generation, hvilket kan medvirke til, at boet holder sig under de beløbsmæssige grænser.

Gaver fra begge forældre kræver dog, at de begge har midler at give af. Er formue bundet i boligen, kan det overvejes at belåne ejendommen til finansiering af gaverne.

Særejer
Er der aktiver, der ikke kan sælges uden skat, kan det overvejes at opdele formuen i rene særejeformuer. Herefter vil førstafdøde kunne skifte sin særejeformue skattefrit, hvis boet holder sig under de to beløbsmæssige grænser.

Opdeling af formuen bør dog kun ske, når det ud fra en konkret vurdering er hensigtsmæssigt. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at man af gode grunde ikke ved, hvem der dør først. Desuden kan etablering af særejer ændre formuefordelingen mellem ægtefæller, hvilket kan få betydning ved skilsmisse og arvens fordeling.

Beskatningen ved død bør medtages i overvejelserne omkring optimering af formue og kan give mulighed for at generationsskifte virksomheden uden skat. Sidstnævnte kan især være fordelagtigt for ejerne af udlejningsejendomme, idet udlejningsejendomme i udgangspunktet ikke kan overdrages til næste generation uden skat.

Når dette er sagt, kan den ældre generation naturligvis vælge at bruge pengene selv og derved sikre skattefrihed – når tid er.